Om

Schweinschneil Entertainment består af Kenni Bitsch og Sune Wyrtz og er først og fremmest kendt som konstellationen “Jaribarh & Sune”, som har været et youtube sketchshow, dernæst kørt på P3 i “Det Sorte Ur” for siden at blive et succesfuldt liveshow.

Kenni og Sune fortæller:

 Jaribarh Chözcir så først dagens lys i jævnlige telefonsamtaler, hvor vi ringede sammen, når vi fandt på forskellige ordvekslinger, der kunne misforstås. På et tidspunkt fik vi den ide at oprette ham som en fake facebookprofil, hvor vi morede os med at udvikle figuren ved at lade ham korrespondere med folk fra hele verden. I foråret 2009 optog vi noget video for sjov, før vi skulle til koncert med Peter Sommer. Faktisk ville vi bare optage lidt video med Leif Lind Bruun Strøhm (en anden fiktiv Schweinschneil karakter), men da vi var færdige, fik vi lyst til at lade kameraet rulle, mens vi lavede en uformel samtale mellem “Sune” og Jaribarh. De første 4 afsnit af Jaribarh er således een lang snak, der blev klippet op i 4 små. Disse klip blev derefter lagt på Jaribarh og Leifs facebookprofiler.

Derefter er det gået slag i slag (i skrivende stund har der været over 3 mio. views på YouTube). To måneder senere blev vi kontaktet af DR, som gerne ville have Jaribarh på DRs satireside “Det Sorte Ur“.

Siden blev der produceret 18 afsnit med Jaribarh til DRs P3, som har kørt i programmet “Hængepartiet” på P3 fra april 2010.

Sammen med DR er der desuden produceret to sange. Mest kendt er Jaribarhs VM sang “Fissehullet”, som hylder det gamle 80‘er hold.

Lige så stille spredte disse klip sig i cyberspace. Vi fik fin respons, og fik lyst til at lave flere afsnit (da vi havde mange flere “jokes” i ærmet). I september måned 2009 fandt vi på at oprette en Schweinschneil Channel på YouTube og lægge alle vores afsnit derud.

Samarbejdet med DR har været særdeles udviklende. Det har bl.a. budt på live optrædener i forbindelse med Roskilde Festival, “Hængepartiet” og “Humor mod AIDS” på P3.

Endvidere medvirkede vi i 2010-udgaven af Zulu Comedy Galla i en sketch med Lars Hjortshøj. En middelmådig sketch, som desværre aldrig rigtig kom til at fungere.

Formen på samtalerne mellem Jaribarh og Sune er slebet til og er blevet til et liveshow, som vi har nydt at komme rundt med til forskellige arrangementer. I den forbindelse kan nævnes fantastiske oplevelser til Zulu Comedy Festival, Aarhus Comedy Festival, Smukfest, Nibe Festival, Skive Festival, Kulturmarkt og teateret Ambassaden i Århus.

 

 

7 Replies to “Om”

    • Jaribarh Forfatter

      Hej Thomas
      Vi har tidligere haft et lager af Schweinschneil T-shirts.
      Det har vi ikke længere. Arbejder på en ny t-shirt med en tegning af Jaribarh & Sune på istedet 🙂
      Når de kommer til foråret, skal vi nok skrive det her på hjemmesiden 🙂

      Svar
  1. Jaribarh Forfatter

    Hej Thomas og andre, der kunne være interesserede.
    Der er netop nu lavet en aftale om et parti af t-shirts med vores showplakat “Je suis Jaribarh!” på.
    Skriver på forsiden, når de lander 🙂

    Svar
  2. Rasmus Jessen

    Skal holde 40 års fødselsdag og vil i den forbindelse hører hvad det koster at booke jer. Festen skal holdes den 24. AUG, ved det er med meget kort varsel men festen er blevet arrangeret meget hurtigt.
    Det skal afholdes i Vejen – mellem Kolding og Esbjerg om aftenen.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *